|

Om DMMC
Hvad er Marte Meo
Marte Meo uddannelsen
MM vejlederudd. i
Folkeskoleregi
MM terapeut kvalifikationer
Supervision
Familiebehandling
Temadage & foredrag
Temadag om MM metoden
Brush-up for MM terapeuter
Litteratur
Administration
vejledninger
|
Program for brush-up kursus for Marte meo terapeuter.
Kurset vil strække sig over 5 dage fordelt på 2 moduler med 1-2 måneders
interval. I den mellemliggende periode vil der være mulighed for at filme i egen
praksis og medtage det på kurset med henblik på uddybende Marte meo supervision.
Indhold 1. modul = 3 dage fra kl. 9-16:
- Præsentation og erfaringsopsamling
- Præsentation og uddybning af teorierne bag Marte meo metoden med fokus på
både normal og specialområdet
- Marte meo som en mønsterbrydningsmetode
- Marte meo som en mestringsmetode
- Marte meo metodens metodik i både det forebyggende og behandlende arbejde.
- Supervision af egen praksis.
Indhold 2. modul = 2 dage fra kl. 9-16:
- Supervision af egen praksis
- Marte meo metodens styrker og begrænsninger
Undervisere:
Lektor i psykologi og Marte meo supervisor Allan Stevn Bach
Lektor i psykologi, Marte meo supervisor og forfatter Jytte Birk Sørensen.
Begge har en årelang og alsidig erfaring med Marte meo metoden. Se nærmere på
www.dmmc.dk
Tilmelding kan ske via mail liv@stofanet.dk
Ring på tlf: 98292245 eller mail på
liv@stofanet.dk for flere oplysninger.
Brush – up dage og kurser for uddannede Marte meo terapeuter.
Dansk Marte Meo Center kan tilbyde brush-up dage for uddannede Marte meo
terapeuter. Vi er i særlig grad engagerede i teori og metodeudvikling i Marte
meo regi og har årelang praksiserfaring med uddannelse, supervision og temadage
om metoden. Vi har arbejdet med et bredt spektrum af mennesker, faggrupper og
pædagogiske miljøer. Vi har anvendt metoden indenfor følgende områder
- Forebyggende udviklingsprofiler af børn i det forebyggende arbejde (dagpleje,
sundhedspleje, børnehave, skole og fritidsordninger)
- Børn med tilknytningsforstyrrelser og alvorlige socioemotionelle
vanskeligheder
- Børn og voksne med diagnosen AHD, DAMP, autisme.
- Opdragelsesproblematikker i familien
- Familiebehandling både dag og døgn
- Livskvalitetsanalyser og ressourceprofiler af mennesker med forskellige
former for fysiske og/eller psykiske handicap
- Livskvalitetsanalyser og ressourceprofiler af mennesker med demens eller sen
hjerneskader
- Børn og unge med alvorlige socioemotionelle vanskeligheder
- Tilknytningsanalyser af forældre – barn samspil
- Samarbejdsanalyser af ledelse og gruppeprocesser
- Børn med indlærings- og koncentrationsvanskeligheder i skoleregi
- Børn med sprog- og talevanskeligheder i børnehave og skole
- Skoleparathedsanalyse og ressourceprofil
- Analyser af barnets kompetencer for leg, læring og samarbejde.
Marte meo som en metode til at dokumentere og evaluere på praksismål
Marte meo metoden er særlig velegnet til at dokumentere og evaluere på
udviklings- og læringsmål, udarbejdelse og evaluering af handleplaner og analyse
af egen praksisfelt med fokus på om, vi gør det, vi tror, vi gør.
Både i Service- og Folkeskolelovens krav om lære- og handleplaner og i teori
og metode omkring observationer, udredninger og undersøgelser anbefales følgende
procedurer:
- Iagttagelse/beskrivelse af problemfeltet
- Analyse af problemfeltet
- Vurdering af foranstaltninger i forhold til problemfeltet
- Iværksættelse af handling/foranstaltning
- Evaluering af foranstaltningen/effekten.
De samme procedurer indgår i Marte meo metodens metodik:
- Iagttagelses/beskrivelses grundlaget er videooptagelsen, hvor samspillet
observeres ud fra hvem, der tager initiativ og hvordan responderes der på
initiativet (Interaktionsanalyse).
- Analyseredskabet i metoden er de 5 principper for udviklingsstøttende
samspil, samt en udviklingspsykologisk analyse af barnets/brugerens initiativer
med fokus på dets socioemotionelle kompetencer (Marte meo analyse).
- Med afsæt i barnets/brugerens udviklingsbehov udvælges et arbejdspunkt (Marte
meo princip) som den voksne/professionelle kan anvende mere bevidst i samspillet
med barnet/brugeren. Arbejdspunktet vil tage afsæt i et Marte meo princip, som
den voksne/professionelle mestrer om end i mindre grad (Udarbejdelse af
prioriteret arbejdsliste og finde mestringsklip).
- Den voksne/professionelle får gennem videooptagelsen klippet med sig selv som
model for, hvilket arbejdspunkt, der i højere grad skal optimeres i samspil med
barnet/brugeren (Tilbagemelding).
- Efter 8-14 dage laves en ny videooptagelse af samspillet med henblik på at
evaluere anvendelsen af arbejdspunktet samt effekten på barnets/brugerens
udviklingsbehov (Effektevaluering og vurdering).
Brush-up dage eller kurser vil altid tage afsæt i terapeuternes ønsker og
behov for Marte meo kvalificering.
[Op] [Ret] |
|